Oprindelse
Piemontesekvæget - der oprindeligt menes at nedstamme fra Zebukvæg -
kommer fra Piemonte-området i det nordvestlige Italien. Racen er meget
udbredt her og findes såvel i Po-dalen som højt oppe i bjergene, hvor
dyrene bruges som både malke- og slagtekvæg. Den første import af
avlsdyr fra Italien til Danmark fandt sted i efteråret 1989. Senere
import samt opformering i Danmark har bragt antallet op på knap 500 dyr,
hvoraf ca. halvdelen er køer
Beskrivelse af racen
Farven er ved kalvenes fødsel nærmest gyldenbrun. Et par måneder efter
fødselen skifter kalvene farve til hvide eller lysegrå nuancer. Med
alderen bliver tyrene mørkegrå med sorte partier på især hoved og hals.
Køerne forbliver lyse med et lille, fint hoved med store, mørke øjne og
sort mule. Som noget specielt er dyrenes tunge mørk. Kroppen er
muskuløs, uden overflødigt fedt, og med markerede muskelaftegninger.
Huden er tynd og fin. Racen har såkaldt dobbeltmuskulatur, og denne
opbygges hos kalvene omkring 3-4 ugers alderen. Dette er en dominant
egenskab, der derfor også viser sig ved indkrydsning med malkekvæg eller
andre racer. Dyrene frem-træder som lange, harmoniske dyr med
finknoglede lemmer og lille hoved. For hundyr tilstræbes i Danmark en
udvokset vægt i middel foderstand på 600 kg, og en højde på 135-140 cm.
For handyr ønskes ca. 1.000 kg i udvok-set vægt samt 142-147 cm i
højdemål. Større dyr accepteres, såfremt de er veludviklede og muskuløse
Egenskaber
Temperamentet er generelt særdeles roligt. Dette gør racen velegnet og
eftertragtet hos alle kategorier af landmænd. Dyrene er meget nøjsomme,
og da de ikke skal bruge energi på opbygning af et fedtlager, kræves
ikke meget foder. Bruttotilvæksten for individafprøvede tyrekalve var i
1999/ 2000 på 1422 g/dag. Den er et udtryk for produktion af rent, skært
kød, idet en Piemontese slagtekrop kun indeholder 13-14% knogler og 1-2%
fedt. Slagteprocenten for renracede dyr ligger på 63-67%, og
klassificeringen er helt i top. Ultralydsmålinger på individafprøvede
tyre viste i 1999/2000 et rygmuskel-areal på 103,0 cm2, hvilket er det
absolut højeste af alle racer.
Reproduktion
Som det gælder for de fleste kødkvægracer, tilrådes det at være
restrik-tiv med fodring af drægtige hundyr. Dels har en fed kvie/ko
sværere ved at føde sin kalv - dels er drægtigheds-længden ca. 10 dage
længere end hos malkekvæg. Piemontese-racens nøjsomhed spiller også en
rolle, idet den kræver meget lidt foder for at tage på i vægt. For
kraftig fodring - spe-cielt den sidste månedstid - kan give
kælvningsbesvær, især for kviernes vedkommende